| 5. oktober 2010 |
Forfatteren Erik Housted holdt et lysbilledforedrag om maleren H.G.F. Holm, der måske bedre er kendt som Fattig-Holm.
Holm, der var selvlærd, har efterladt sig mere end 700 tegninger, akvareller og stik af københavnske lokaliteter, der næsten er fotografiske i deres detaljerigdom. Mange af motiverne har på den ene eller anden måde tilknytning til Heibergerne og deres kreds, hvad enten det er et parti fra Kongens Nytorv, Dyrehavsbakken eller Bakkehuset. Men Holm blev aldrig rigtig værdsat i sin samtid og døde fattig og ensom. Til gengæld har eftertiden set charmen og værdien af hans fine tegninger, som i vore dage betragtes som en central kilde til belysning af Københavns historie i guldalderen. |
| 14. august 2010: |
Den romantiske have og Ida Bruun.
Besøg på Sophienholm.
Formand Kirsten Dreyer viste rundt i den romantiske park og fortalte om Ida Brun eller Ida de Bombelles, som de fleste kalder hende, der var Johan Ludvig Heibergs store kærlighed.
|
| 13. april 2010: |
Da oplysningstiden kom til København
Foredrag ved Pastor emeritus Sigurd Gudiksen. Han fortalte om ”jakobinere”, reformister og ”fastholdere” på Christian VII og Frederik VI’s tid fra P.A. Heiberg og Knud Lyne Rahbek til brødrene Reventlow og Nicolaj Balle. |
| 25. februar 2010: |
| Generalforsamling og foredrag af teaterhistorikeren Elisabeth Frey Harne, som netop er aktuel med en kommenteret udgave af Johanne Luise Heibergs erindringer om Heibergernes sommerophold i Hellebæk 1847 og beretningen om Ane. |
| 7. december 2009: |
"Friederike Brun og hendes kreds" Foredrag ved formand Kirsten Dreyer.
Forfatterinden Friederike Brun er blevet kaldt en outsider, fordi hun skrev på tysk, var kvinde og tilhørte overklassen gennem sit ægteskab med storkøbmanden Constantin Brun. Hendes forfatterskab er stort set gået i glemmebogen undtagen hendes charmerende barndoms- og ungdomserindringer, der giver et levende billede af livet blandt de mange tyske indvandrere i København i anden halvdel af 1700-tallet. Men hun er også en enestående skikkelse, der spillede en central rolle som salonværtinde i guldalderen, og under overskriften Friederike Brun og hendes kreds vil formanden Kirsten Dreyer fortælle om hendes fantastiske liv, hvor hun bl.a. mødte Goethe og madame de Staël, og om hendes salon i Moltkes Palæ i Bredgade og på Sophienholm. Her kunne man træffe næsten alle tidens kendte mennesker bl.a. Kamma Rahbek, Oehlenschläger, Weyse og sidst men ikke mindst den unge Johan Ludvig Heiberg, der nok var mere tiltrukket af Friederike Bruns smukke datter Ida, der senere blev svigerinde til Napoleons hustru Marie Louise. |
| 27. oktober 2009: |
"Dyrehaven fra 1670 til vore dage" Foredrag ved Jan Møller.
Dyrehaven og kilderejserne spillede en stor rolle i Guldaldertidens Danmark. Oehlenschläger forevigede det brogede liv i Sanct Hansaften-Spil. Fru Gyllembourg beskrev Dyrehaven i ”Kong Hjort”. J.L. Heiberg gjorde Dyrehavsbakken til genstand for vaudevillen ”Recensenten og Dyret” og sidst men ikke mindst var Johanne Luise Heibergs moder teltholder i kildetiden. |
| 28. april 2009: |
"Musikbyen København i 1800-tallet"Foredrag ved Mogens Wenzel Andreasen.
Med udgangspunkt i sine to bøger, "Fjeldstigning" og "Musikalsk Byvandring" fortalte Mogens Wenzel Andreasen, om den sydende aktive musikby København i 1800-tallet, hvor komponisterne nærmest stod i kø, hvor Musikforeningen, Det Kongelige Teater, Cæcilieforeningen og en lang række private kammermusikforeninger fyldte byen med musik. |
| 18. marts 2009: |
Generalforsamling.
Foredrag ved Bjarne Nielsen Brovst om en spændende genre i Guldalderens litteratur, nemlig Nytårsgaverne. |
| 28. november 2008: |
Festaften i anledning af P.A. Heibergs 250 års dag.
Festtale ved Bjørn Bredal og viseunderholdning ved Søren Sørensen.
P.A. Heiberg var jævnligt gæst hos Kamma og Knud Lyne Rahbek inden sin landsforvisning. Derfor er Bakkehuset det rette sted at arrangere en mindeaften med festmiddag.
Aftenen blev indledt med en festtale af litteraturkritikeren og journalisten Bjørn Bredal om fødselsdagsbarnet og hans venskab med Rahbek og Malthe Conrad Bruun. Endvidere underholdt formanden for Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark, forfatteren Søren Sørensen med viser af P.A. Heiberg.
|
| 22. oktober 2008: |
"To tekster - to tidsaldre" Foredrag om Jens Baggesen ved Susanne Williang og oplæsning ved skuespillerinden Christiane Rohde.
Den 12. juni 1787 forlod Jens Baggesen København for at tilbringe sommeren hos sine nye, magtfulde venner og velgørere på deres respektive godser i det sydlige Danmark og Holsten. Undervejs førte han en dagbog, som hidtil fortrinsvis har været kendt gennem en udgave, som hans søn, August Baggesen, lod trykke i 1843.
Susanne Willaing, som har foretaget en transskription af den originale dagbog, fortalte den spændende historie om, hvad der skete med Baggesens frimodigt-følsomme ungdomsværk, da teksten blev udgivet af sønnen mere end 50 år senere, i en tid med helt andre kulturelle normer.
Christiane Rohde læste udvalgte passager fra den hidtil ukendte, originale dagbogstekst, der bl.a. fortæller om hans forhold til Sibylle Reventlow på Brahetrolleborg, og gennem denne 'uropførelse' af 'den lille Labyrint' føre os ind i den unge Baggesens univers fra den følsomme tid i slutningen af 1700-tallet. |
| 24. august 2008: |
Rundvisning på Den mosaiske Gravplads. Gravpladsen er hvilested for en lang række kendte jødiske familier fra 1800-tallet. Fru Heibergs mor, Henriette Pätges, ligger også begravet her.
Merete Kristensen med speciale i jødisk historie omviste. |
| 23. april 2008: |
"Stemmer og udtale blandt Det Kongelige Teaters skuespillere i Guldalderen, belyst ved fonograf- og grammofonoptagelser."
Dramaturg Henrik Engelbrecht, Det Kongelige Teater. |
| 11. marts 2008: |
Generalforsamling.
"Grundtvigs salmedigtning"
Professor dr.phil. Erik A. Nielsen |
| 5. december 2007: |
"Heiberg og kvinderne." Mag. art. Lise Busk-Jensen.
Oplæsning af skuespilleren Paul Hüttel. |
| 23. oktober 2007: |
| "Københavns bombardement 1807 og familien Rahbek i eksil." Bakkehusmuseets nyudnævnte leder, mag. art. Gertrud With. |
| 10. juni 2007: |
| Skuespilleren Preben Harris fortalte om vaudevillens historie som aktuel samtidssatire. |
| 27. marts 2007: |
"Johan Ludvig Heiberg som hegeliansk digter og kritiker."
Dr. phil. & theol. Jon Stewart. |